Rytteranalyse & ryttertræning
Jeg tilbyder rytteranalyser til ryttere i alle aldre og på alle niveauer. I en rytteranalyse undersøges hele din krop, for at finde dine stærke og mindre stærke sider. Både ved at undersøge dig liggende på en briks, men også ved at lave diverse stående tests af kroppens funktioner. Analysen suppleres derudover enten med video materiale af din ridning, eller ved at jeg ser dig ride "live" på hesten/ponyen.
Rytteranalysen vil give dig et indblik i hvilke problematikker du har, og hvordan din krop kompenserer for disse i din ridning. Derudover vil du få indblik øvelser, eller anden behandling, der kan afhjælpe problematikkerne.
En rytteranalyse kan kombineres med et efterfølgende træningsforløb. Her vil du få lagt op til flere træningsprogrammer der tilpasses dit start-niveau, samt tilrettes når du løbende bliver stærkere og bedre. Træning foregår enten i KKN FYSIO's lokaler i Helsingør, eller hjemme hos dig. Træningsforløbet kan også foregå online hvis dette ønskes.